Etiketter

fredag den 19. oktober 2012

Det Lukkede Kredsløb, del 3

Kender du en all-nighter?
Man kan kaste sig ud i en all-nighter, hvis byturen er sjovere, end man havde troet.
Man omfavner all-nighteren, når man med bedstevennen skal hylde mandigheden med P.S. I Love You, Love Actually, The Notebook og Dirty Dancing.
Man byder all-nighteren hjerteligt velkommen i situationer, hvor man eksempelvis ser det umuligt at løsrive sig fra Lars Lilholt-samlingen.
Desværre må man også - ufrivilligt - benytte sig af all-nighteren, hvis en animationsfilm skal færdigklippes, tilpasses, finpudses og perfekt-gøres inden deadline næste morgen. Velforsynet og nogenlunde udhvilet tilbragte Gruppe 1 natten på animationsskolen for at kæmpe med langvarige renderinger og for at få alt til at klappe og klinge. Resultatet var yderst tilfredsstillende, og med et hjemmeproduceret soundtrack var kortfilmen sikret en skøn originalitet.

Bon appetit!













 

torsdag den 18. oktober 2012

Det Lukkede Kredsløb, del 2

Arbejdsprocessen var grundigt planlagt, og opgaverne var, så alle gruppens medlemmer var ansvarlige og tilpas beskæftiget gennem de følgende to uger.
Følgende opgaver skulle udføres:

- Rentegning af skitseret miljø (skovbund og undergrund separat)
- Opdeling af skovbundens lag: græs, træer, tåge, baggrund (3D-effekt til fordel for kamerabevægelser)
- Konstruktion af plante (skabes og animeres i 3D-program)
- Konstruktion af planteæder (pap)
- Konstruktion af rovdyr (udstoppet sok samt pap)
- Dyrs/karakterers bevægelser foran blue screen
- Flødeskumssprøjt foran blue screen
- Integrering af "levende" dyr og animeret plante i miljø
- Indspilning af lyd og musik
- Sammenklipning af samtlige scener og lyd
- Eventuel finpudsning













Det Lukkede Kredsløb, del 1

Gruppe 1:
Thomas Græslien Hæklund
Martin Skovby Hansen
Thomas Margaard Sørensen
Rasmus Lahn Baatrup

Efter et længere naturvidenskabeligt forløb om fosfor og alt med relation til fosfor eller fosfat kunne vi endelig vende kursen mod de kreative rammer på animationsskolen for at virkeliggøre vores forestillinger om den ultimative kortfilm. Den indsamlede viden fra forløbet - Fosfor - På Godt Og Ondt - skulle danne basis for vores idéudvikling. Derfor endte fokus med bred enighed på skovbundens fosforkredsløb. Alle gruppens medlemmer viste sig på ganske kort tid at have samme idé om, hvad de følgende to ugers intense arbejde skulle resultere i: fosfor-molekylets rejse gennem undergrund og over skovbund fortolket i et barnligt, men nøje beskrevet tropisk miljø af silhuetter. Arbejdet med silhuetter gav os muligheden for at beskæftige os med adskillige medier, eksempelvis Adobe After Effects og almindeligt dukketeater, som i postproduktionen kunne smeltes sammen og danne en pragtfuld Limbo-inspireret helhed. Derudover hjalp os med at lægge vægt i form og mimik frem for tredimensionale konstruktioner og detaljerede teksturer.  
Storyboarding greb vi an på utraditionel vis. Vi kreerede det fulde scenarium med skovbunden og dens undergrund. Landkortet var skabt, og vi kunne frit udpege de nødvendige locations til fortællingen.









Inspiration: